Søg efter indhold

Wooldays Thy: Frokosttallerken

En frokosttallerken i sær klasse!

Når det er tid til en pause fra strikkepindene, har vi det perfekte pitstop: vores frokosttallerken.

Den er fyldt med frisklavet, enkel mad, der giver jer energi til resten af dagen, men der er kun et begrænset antal pladser, så køb jeres billet, førend de er udsolgt!

  • Bagt vesterhavssvømmer – syltede fennikel – dildcreme
  • Varmrøget laks signatur fra Vorupør – håndpillede rejer – estragonmayo – frisee´
  • Tørret landskinke – æblesalat – nøddepersillepesto – saltede mandler
  • Kyllingesalat – grønne asparges – purløg – brændt rug
  • Mørbradsmedallion – karameliseret løg – svampecreme – sylt
  • Oste fra Thise mejeri – hybenkompot – kiks
  • Serveres med hjemmebagt rugbrød, surdejsbrød og smør.

Serveres fra kl. 11.30-16.00 - (fredag 20/9 - lørdag 21/9 - søndag 22/9) til kun 235kr. pr. person.

Ud over vores lækre frokost tilbyder vi under wooldays stikkefestivalen både morgenmad og brunchbuffet, kaffe & kagebord, strik & cocktailbar og ikke mindst vores aftens-buffet.  

 

Lotte Littau Kjærgaard, ejer og arrangør af Wool Days Thy udtaler -

Hvorfor nu endnu en strikkefestival ?

"Jeg tror på at håndarbejde – og måske især det at strikke og hækle, er så vigtig en del af vores kultur og kulturarv at det skal fastholdes og bevares"

På tværs af generationer, alder, køn, evner, social status, alene eller sammen med andre – formår man ikke blot at skabe et unikt og individuelt slutprodukt, men selve processen giver mulighed for værdifuld fordybelse, ny læring, kreative udfordringer og en oplevelse af flow, ro og meningsfuldhed. Derfor er håndarbejde værd at bevare og værne om, og det vil jeg gerne støtte op om.

Derfor vil jeg forsøge at skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival af så høj kvalitet, at strikke- og garnentusiaster fra både ind- og udland vil vende tilbage år efter år. 

Sammen skal vi stræbe efter at skabe et fyrtårn og en succesfuld begivenhed for hele egnen, hvor lokal forankring og engagement går hånd i hånd med kreativitet, højt humør, fællesskab og de mange bundlinjer.’