Søg efter indhold

Wooldays Thy: Aften-Buffet

Aften-Buffet på Hotel Thinggaard.

Nyd vores aftenbuffet

Slut jeres dag af på bedste vis med vores aftenbuffet. Her har vi sammensat et stort udvalg af retter, der både tilfredsstiller de, der er til klassisk dansk mad, og de, der har lyst til at prøve noget nyt og internationalt.

Det er en perfekt måde, at runde en dag fyldt med strik og hygge af på.

Billetterne til denne middag plejer at blive solgt hurtigt, så det er en god idé at køre jeres billetter så hurtigt som muligt, og hermed sikrer, at I ikke går glip af denne hyggelige del af strikkefestivalen!

  • Varmrøget laks fra Vorupør – syltede fennikel – urtecreme
  • Tørret Landskinke – syrlig æblesalat – saltet mandler
  • Carpaccio af okselår – syltede tomater – Vesterhavsost- oliven – urter
  • Rosa stegt kalveculotte
  • Grillet urtemarineret ungehanebryst
  • Braiseret Svinekæbe i kraftig sauce med efterårets rodfrugter
  • Smørristede kartofler – kartoffelkage
  • Spændende grøn efterårssalat med bær og sprøde kerner
  • Cremet broccolisalat med tranebær og bacon
  • Æble/spidskålsalat med syrlig fløde og nødder
  • Citronmousse – Citroncreme – krystalliseret hvid chokolade
  • Chokoladekage – ganache – hindbærcoulis – bær
  • Rustikke surdejsbrød og smør

Serveres fra kl. 18.00-22.00 - (fredag 20/9 - lørdag 21/9) til kun 375kr. pr. person.

Ud over vores lækre aftens-buffet tilbyder vi under Wool Days stikkefestivalen bådemorgenmad & brunchbuffetfrokosttallerken, kaffe & kagebord og ikke mindst vores strik & cocktailbar.  

 

Lotte Littau Kjærgaard, ejer og arrangør af Wool Days Thy udtaler -

Hvorfor nu endnu en strikkefestival ?

"Jeg tror på at håndarbejde – og måske især det at strikke og hækle, er så vigtig en del af vores kultur og kulturarv at det skal fastholdes og bevares"

På tværs af generationer, alder, køn, evner, social status, alene eller sammen med andre – formår man ikke blot at skabe et unikt og individuelt slutprodukt, men selve processen giver mulighed for værdifuld fordybelse, ny læring, kreative udfordringer og en oplevelse af flow, ro og meningsfuldhed. Derfor er håndarbejde værd at bevare og værne om, og det vil jeg gerne støtte op om.

Derfor vil jeg forsøge at skabe Danmarks bedste og mest naturskønne strikkefestival af så høj kvalitet, at strikke- og garnentusiaster fra både ind- og udland vil vende tilbage år efter år. 

Sammen skal vi stræbe efter at skabe et fyrtårn og en succesfuld begivenhed for hele egnen, hvor lokal forankring og engagement går hånd i hånd med kreativitet, højt humør, fællesskab og de mange bundlinjer.’